EN KÆNGURU SOM DIG
I et humoristisk univers omkring en cirkuskonkurrence, to optrædende unge rovkatte, deres træner og en homoseksuel boksende kænguru, fortæller »En kænguru som dig«, at alle er unikke, og at man ikke skal lytte til fordomme, men derimod danne sit eget billede af det man møder på sin vej i livet.
Aldersgruppe: 6+
Varighed: 60 min
OFFSIDE
Nick er én af de bedste og hans far, som også er hans træner, har store ambitioner på sin søns vegne. Nick lever og ånder for fodbold og drømmer om de helt store ligaer. Da Asbjørn starter på holdet i den lille lokale klub, bliver han mobbet i starten fordi han er fra “Homo-Holte”, men et venskab opstår, da Nick tager ham i sit forsvar.
Aldersgruppe: 13+
Varighed: 65 min
JEG ER SILAS
Silas er lige startet på en ny skole og klassekammeraterne ved endnu ikke, at det er det han hedder, for på papiret står der nemlig Signe. Silas’ forældre tror også stadigvæk at Silas er en pige, hvilket gør det lidt svært at finde tøj til konfirmationen..
Aldersgruppe: 12+
Varighed: 65 min
DEN SOMMER FAR BLEV HOMO
At være en 13-årig skilsmissedreng, lige når puberteten starter, kan være en stor udfordring i sig selv. Når ens far samtidig springer ud som homoseksuel på den første campingferie, efter at mor skred med den lidt for personlige pilatestræner, kan det hele føles uoverskueligt udfordrende.
Aldersgruppe: 12+
Varighed: 70 min